Announcement Details

Påbegynder første fase af aktietilbagekøbsprogram

November 2, 2021

SELSKABSMEDDELELSE

A.P. Møller - Mærsk A/S – Påbegynder første fase af aktietilbagekøbsprogram

Som meddelt den 5. maj 2021 har A.P. Møller - Mærsk A/S (“Selskabet”) besluttet at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram til en værdi af op til DKK 32 mia. (ca. USD 5  mia.), der vil blive opkøbt over en periode på op til to år.

Første fase af aktietilbagekøbsprogrammet vil løbe fra 3. november 2021 til 3 maj 2022. De aktier, der erhverves, vil være begrænset til en samlet markedsværdi på DKK 8 mia. (ca. USD 1,25 mia.). Der vil maksimalt kunne erhverves 120.000 A-aktier og 610.000 B-aktier i tilbagekøbsprogrammets første fase.

Tilbagekøbsprogrammet gennemføres i overensstemmelse med EU Kommissionens forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 (MAR) og EU Kommissionens delegerede forordning 2016/1052 (”Safe Harbour Regulativet”) som sikrer, at Selskabet, dets bestyrelse og Executive Board er beskyttet mod overtrædelse af insiderlovgivningen i aktietilbagekøbsperioden.

Aktietilbagekøbsprogrammet iværksættes i henhold til et mandat givet til bestyrelsen af generalforsamlingen i marts 2021, der bemyndiger Selskabet til at erhverve egne aktier til en pålydende værdi, der ikke overstiger 15 % af aktiekapitalen til markedskursen gældende på tidspunktet for erhvervelsen med en afvigelse på op til 10 %.

Selskabet har udpeget Danske Bank A/S (“Danske Bank”) som Lead Manager til første fase af aktietilbagekøbet. Danske Bank vil uafhængigt af Selskabet træffe beslutninger om aktiekøb og gennemføre disse inden for de aftalte grænser.

Forud for aktietilbagekøbet ejer Selskabet 101.947 A-aktier og 435.679 B-aktier, svarende til 2,77 % af aktiekapitalen.

Som tidligere meddelt er formålet med tilbagekøbsprogrammet at tilpasse Selskabets kapitalstruktur gennem annullering af tilbagekøbte aktier samt afdækning af forpligtelser under langsigtede incitamentsprogrammer.

Vilkår:

  • Der kan ikke tilbagekøbes aktier til en kurs, der overstiger det højeste af i) kursen på seneste uafhængige handel, og ii) højeste uafhængige bud på den handelsplads, hvor købet gennemføres.
  • Det maksimale antal A- og B-aktier, som Selskabet må købe inden for hver børsdag, må ikke overstige 20 % af den gennemsnitlige daglige handelsvolumen af henholdsvis A- og B-aktier, der er blevet handlet på NASDAQ København eller øvrige regulerede handelssteder, hvor tilbagekøbet foretages, i løbet af de forudgående 20 børsdage.
  • Det er hensigten, at A- og B-aktier erhverves i forholdet 20/80 svarende til den aktuelle handelsvolumen i de to aktieklasser. Aktier tilbagekøbt med henblik på afdækning af forpligtelser under langsigtede incitamentsprogrammer vil udelukkende bestå af B-aktier.
  • Selskabet opfylder sin oplysningspligt ved senest hver syvende handelsdag at offentliggøre en selskabsmeddelelse med oplysninger om de transaktioner, der er gennemført som led i aktietilbagekøbsprogrammet.

Side 1 af 2

  • A.P. Møller Holding A/S har forpligtet sig til at deltage i aktietilbagekøbsprogrammet ved løbende at sælge aktier i forhold til sin stemme- og ejerandel i Selskabet.
  • A.P. Møller Holding A/S’ forpligtelse til at deltage i aktietilbagekøbsprogrammet finder ikke anvendelse i forhold til aktier tilbagekøbt med henblik på afdækning af forpligtelser under langsigtede incitamentsprogrammer.
  • A.P. Møller Holding A/S tilsigter at bibeholde sin ejerandel på 51,45 % A-aktier og 41,51 % af den samlede selskabskapital (ekskl. egne aktier).
  • Selskabet kan til enhver tid suspendere eller ophæve aktietilbagekøbsprogrammet forudsat, at Selskabet offentliggør en selskabsmeddelelse på NASDAQ København.

København, den 2. november 2021.

Kontaktpersoner:

Head of Investor Relations, Stig Frederiksen, tlf. +45 3363 3106

Head of Media Relations, Signe Wagner, tlf. +45 3363 1901

  

Side 2 af 2

Vedhæftet fil


For further information, please contact:

Stefan Gruber Profile image

Stefan Gruber

Head of Investor Relations

+45 3363 3484

Jesper Løv Profile Image

Jesper Løv

Head of Media Relations

+45 6114 1521