Announcement Details

Forløb af ordinær generalforsamling tirsdag den 10. april 2018

April 10, 2018

A.P. Møller - Mærsk A/S — Forløb af ordinær generalforsamling tirsdag den 10. april 2018


 

Generalforsamling i A.P. Møller - Mærsk A/S afholdtes tirsdag den 10. april 2018 i Bella Center, København, i henhold til nedenstående dagsorden.

 

Bestyrelsen havde udpeget advokat Søren Meisling til dirigent.


 

                                                        Dagsorden

 

  1. Der afgives beretning om selskabets virksomhed i det forløbne driftsår. Formanden afgav beretning om selskabets virksomhed i det forløbne driftsår.
  2. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse. Den reviderede årsrapport blev fremlagt og godkendt.
  3. Der træffes beslutning om decharge. Generalforsamlingen meddelte bestyrelsen decharge.
  4. Der træffes beslutning om anvendelse af overskud, herunder udbyttets størrelse, eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport. Bestyrelsens forslag om fordeling af selskabets nettoresultat på USD 760 mio. med USD 503 mio. i udbytte til aktionærerne, svarende til DKK 150 pr. aktie à nominelt DKK 1.000, blev godkendt.
  5. Fornødent valg af medlemmer til bestyrelsen. Fra bestyrelsen afgik Jim Hagemann Snabe, Ane Mærsk Mc Kinney Uggla, Jan Leschly, Robert John Routs, Renata Frolova-Hammer, Palle Vestergaard Rasmussen og Robert Mærsk Uggla. Endvidere udtrådte Niels Jacobsen af bestyrelsen. Jim Hagemann Snabe, Ane Mærsk Mc Kinney Uggla, Jan Leschly, Robert John Routs og Robert Mærsk Uggla blev genvalgt til bestyrelsen. Endvidere blev Thomas Lindegaard Madsen og Jacob Sterling valgt som nye medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsen bestod herefter af:
    Jim Hagemann Snabe, Ane Mærsk Mc Kinney Uggla, Dorothee Blessing, Niels Bjørn Christiansen, Arne Karlsson, Jan Leschly, Thomas Lindegaard Madsen, Robert John Routs, Jacob Sterling og Robert Mærsk Uggla.
  6. Valg af revision. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor.
  7. Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

1) Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte.

2) Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om ændring af selskabets overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af bestyrelsen og direktionen i A.P. Møller - Mærsk A/S.

3) Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om godkendelse af en ændring af vederlagspolitik for bestyrelsen og direktionen i A.P. Møller - Mærsk A/S.

4) Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om: 

    1. ændring af selskabets formålsbestemmelse i vedtægternes § 1.4.
    2. ændring af kravet til antal næstformænd i vedtægternes § 3.
    3. justering af ordlyden af tegningsreglen i vedtægternes § 5.
    4. ændring af ordlyden i vedtægternes § 10.1 (2. punktum) vedrørende deltagelse i generalforsamling samt udstedelse af adgangskort hertil.
    5. sletning af kravet i vedtægternes § 14 om, at generalforsamlingsprotokollen skulle gøres tilgængelig på selskabets kontor.
    6. indsættelse af mulighed for elektronisk kommunikation mellem selskabet og aktionærerne ved indsættelse af en ny § 15 i vedtægterne. Som følge af vedtagelsen ændredes nummereringen på de efterfølgende bestemmelser.

 

Generalforsamlingen hævedes.

 


 

Kontaktperson: Executive Vice President Lars-Erik Brenøe, tlf. nr. 33 63 36 07

 

Vedhæftet fil