Announcement Details

Forløb af ordinær generalforsamling tirsdag den 2. april 2019

April 2, 2019


SELSKABSMEDDELELSE


A.P. Møller - Mærsk A/S – Forløb af ordinær generalforsamling tirsdag den 2. april 2019


Generalforsamling i A.P. Møller - Mærsk A/S afholdtes tirsdag den 2. april 2019 i Bella Center, København, i henhold til nedenstående dagsorden.

Bestyrelsen havde udpeget advokat Niels Kornerup til dirigent.

                                                        Dagsorden

  1. Der afgives beretning om selskabets virksomhed i det forløbne driftsår.

Formanden afgav beretning om selskabets virksomhed i det forløbne driftsår.

  1. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse.

Den reviderede årsrapport blev fremlagt og godkendt.

  1. Der træffes beslutning om decharge.

Generalforsamlingen meddelte bestyrelsen decharge.

  1. Der træffes beslutning om anvendelse af overskud, herunder udbyttets størrelse, eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.

Bestyrelsens forslag om fordeling af selskabets nettoresultat på USD 8.730 mio. med USD 479 mio. i udbytte til aktionærerne, svarende til DKK 150 pr. aktie à nominelt DKK 1.000, blev godkendt.

  1. Der træffes beslutning om bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier

Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier i et omfang således, at den pålydende værdi af selskabets samlede beholdning af egne aktier ikke på noget tidspunkt overstiger 15 % af selskabets aktiekapital. Købsprisen må ikke afvige mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet noterede kurs på Nasdaq Copenhagen A/S.

Bemyndigelsen skulle gælde til og med den 30. april 2021.

  1. Fornødent valg af medlemmer til bestyrelsen.

Fra bestyrelsen afgik Arne Karlsson, Dorothee Blessing og Niels Bjørn Christiansen. Endvidere udtrådte Robert Routs og Jan Leschly af bestyrelsen.

Arne Karlsson, Dorothee Blessing og Niels Bjørn Christiansen blev genvalgt til bestyrelsen.

Endvidere blev Bernard L. Bot og Marc Engel valgt som nye medlemmer af bestyrelsen.

Bestyrelsen bestod herefter af:
Jim Hagemann Snabe, Ane Mærsk Mc Kinney Uggla, Arne Karlsson, Dorothee Blessing, Niels Bjørn Christiansen, Thomas Lindegaard Madsen, Jacob Sterling, Robert Mærsk Uggla, Bernard L. Bot og Marc Engel.

  1. Valg af revision.

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor.

  1. Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

1) Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling i 2020 at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte.

  1. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at gennemføre den i spaltningsplanen af 4. marts 2019 angivne spaltning af A.P. Møller - Mærsk A/S, således at borerig-aktiviteterne overføres til et nyt selskab, The Drilling Company of 1972 A/S (”The Drilling Company of 1972”), der opstår ved spaltningen.
  2. For så vidt angår bestyrelsen i The Drilling Company of 1972, herunder valg af formand, vedtog generalforsamlingen at:
  1. Claus V. Hemmingsen vælges som formand for bestyrelsen indtil den førstkommende ordinære generalforsamling i The Drilling Company of 1972 i 2020.
  2. Robert M. Uggla, Kathleen McAllister, Martin N. Larsen, Robert Routs og Alastair Maxwell vælges til bestyrelsen indtil den førstkommende ordinære generalforsamling i The Drilling Company of 1972 i 2020.
  1. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at vælge PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som revisor for The Drilling Company of 1972.
  2. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at godkende vederlagspolitikken for The Drilling Company of 1972, herunder retningslinjer for incitamentsaflønning.
  3. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at bemyndige bestyrelsen i The Drilling Company of 1972 til i tiden indtil den 1. april 2024 at lade The Drilling Company of 1972 erhverve egne aktier, forudsat at selskabets samlede beholdning af egne aktier ikke overstiger 10 % af aktiekapitalen, og til en pris der ikke afviger mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet noterede kurs på Nasdaq Copenhagen A/S.
  4. Én aktionærs forslag om at pålægge selskabets ledelse at sikre, at skibe ejet af selskabet eller skibe, som selskabet eller dets datterselskaber sælger til tredjemand med henblik på ophugning eller fortsat drift, ikke sendes til ophugning på strande, blev ikke vedtaget.

_____________

Generalforsamlingen hævedes.

Kontaktperson: Executive Vice President Lars-Erik Brenøe, tlf. nr. 33 63 36 07


Vedhæftet fil