Announcement Details

Forløb af ordinær generalforsamling mandag den 23. marts 2020

March 23, 2020


SELSKABSMEDDELELSE


A.P. Møller - Mærsk A/S – Forløb af ordinær generalforsamling mandag den 23. marts 2020


Generalforsamling i A.P. Møller - Mærsk A/S afholdtes mandag den 23. marts 2020 på Esplanaden 50, København, i henhold til nedenstående dagsorden.

Bestyrelsen havde udpeget advokat Niels Kornerup til dirigent.

                                                                 Dagsorden

  1. Der afgives beretning om selskabets virksomhed i det forløbne driftsår.

Formanden afgav beretning om selskabets virksomhed i det forløbne driftsår.

  1. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse.

Den reviderede årsrapport blev fremlagt og godkendt.

  1. Der træffes beslutning om decharge.

Generalforsamlingen meddelte bestyrelsen decharge.

  1. Der træffes beslutning om anvendelse af overskud, herunder udbyttets størrelse, eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.

Bestyrelsens forslag om fordeling af selskabets nettoresultat på USD -10 mio. med USD 468 mio. i udbytte til aktionærerne, svarende til DKK 150 pr. aktie à nominelt DKK 1.000, blev godkendt.

  1. Fornødent valg af medlemmer til bestyrelsen.

Fra bestyrelsen afgik Jim Hagemann Snabe, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, Robert Mærsk Uggla, Jacob Andersen Sterling og Thomas Lindegaard Madsen. Endvidere udtrådte Niels Bjørn Christiansen af bestyrelsen.

Jim Hagemann Snabe, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, Robert Mærsk Uggla, Jacob Andersen Sterling og Thomas Lindegaard Madsen blev genvalgt til bestyrelsen.

Endvidere blev Blythe Masters valgt som nyt medlem af bestyrelsen.

Bestyrelsen bestod herefter af:
Jim Hagemann Snabe, Ane Mærsk Mc Kinney Uggla, Dorothee Blessing, Bernard L. Bot, Marc Engel, Arne Karlsson, Robert Mærsk Uggla, Jacob Andersen Sterling, Thomas Lindegaard Madsen og Blythe Masters.

  1. Valg af revision.

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor.

  1. Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

1) Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling i 2021 at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte.

  1. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at nedsætte selskabets aktiekapital i overensstemmelse med følgende:

Aktiekapitalen skulle nedsættes fra nominelt kr. 20.816.862.000 med nominelt kr. 784.915.000, fordelt på 156.977 stk. A-aktier à kr. 1.000 og 627.938 stk. B-aktier à kr. 1.000, til nominelt kr. 20.031.947.000 ved annullering af egne aktier.

Kapitalnedsættelsen skulle ske til overkurs, idet den skulle ske til kurs 761,57 og 809,51 for henholdsvis A- og B-aktierne, jf. selskabslovens § 188, stk. 2, svarende til den gennemsnitlige kurs, hvortil aktierne var tilbagekøbt. Nedsættelsesbeløbet skulle anvendes til udbetaling til selskabet som kapitalejer, idet beløbet skulle overføres fra selskabets bundne kapital til dets frie reserver.

Som følge af forslaget skulle vedtægternes § 2.1 ændres.

  1. Generalforsamlingen godkendte den opdaterede vederlagspolitik for bestyrelsen og direktionen i A.P. Møller - Mærsk A/S.
  2. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at tilføje et nyt punkt til dagsordenen for den ordinære generalforsamling:

”e) Vederlagsrapporten fremlægges til godkendelse”

Som følge heraf skulle vedtægternes § 13 ændres.

_____________

Generalforsamlingen hævedes.

Kontaktperson: Executive Vice President Lars-Erik Brenøe, tlf. nr. 33 63 36 07


Vedhæftet fil