A.P. Møller - Mærsk A/S
30. november 2017 17:42 CET

A.P. Møller - Mærsk A/S — Maersk Line A/S' køb af Hamburg Süd gennemført

 

SELSKABSMEDDELELSE

  

A.P. Møller - Mærsk A/S — Maersk Line A/S' køb af Hamburg Süd gennemført

Den 28. april 2017 meddelte Maersk Line A/S, A.P. Møller - Mærsk A/S' (APMM) 100% ejede datterselskab, at selskabet ville købe det tyske containerrederi Hamburg Südamerikanische Dampfschifffahrts-Gesellschaft KG (Hamburg Süd) af Oetker Group for EUR 3,7 mia. på kontant og gældsfri basis (Enterprise value).

Alle myndighedsgodkendelser er nu modtaget, og købet er i dag gennemført.

Som tidligere meddelt forventes købet fra 2019 at give årlige driftssynergier på ca. USD 350-400 mio., primært fra integration og optimering af rutenetværk samt bedre udnyttelse af terminalkapaciteten i APM Terminals.

APMMs overordnede forventninger til 2017 forbliver uændrede, da den regnskabsmæssige påvirkning af det underliggende resultat ved konsolidering af Hamburg Süd vil være uvæsentlig. Det underliggende resultat er eksklusive transaktions- og integrationsomkostninger, af hvilke ca. USD 70 mio. bogføres i 2017.

  

København, 30. november 2017

Kontaktpersoner:

Head of Investor Relations, Stig Frederiksen, tlf. +45 3363 3106

Head of External Relations, Signe Wagner, tlf. +45 3363 1901

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                                                                                       ;            

 

Side 1 af 1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Page 1 of 1